KLEIN VVS fejrer 3 års fødselsdag

Vi har taget et stort skridt for fremtiden – vi har nemlig købt en erhvervsejendom, som fremover bliver vores faste base.

KLEIN VVS fylder 3 år!

I lørdags, d. 16. maj, var det præcis 3 år siden, at Martin drejede nøglen i firmabilen for allerførste gang og kørte ud som selvstændig VVS’er. Med værktøjskassen i hånden og en klar ambition om at bygge en virksomhed baseret på kvalitet, kundetilfredshed, tid og tryghed, blev KLEIN VVS født.

Siden da har der været fuld fart på..

Vi har løst akutte vandskader, installeret et stort antal fjernvarmeunits og varmepumper, etableret gulvvarmesystemer og udført installationer i både nybyggeri og komplekse renoveringsprojekter, hvor funktion, æstetik og kvalitet skal gå op i en højere enhed.

Vi har renoveret badeværelser fra A til Z og arbejdet i trange og teknisk krævende installationsmiljøer – steder hvor man indimellem må arbejde med lidt mindre plads end planlagt og lidt mere kreativitet end tegningerne lagde op til.

Vi har været i konstant udvikling som virksomhed, udvidet stablen, investeret i nye rammer og – vigtigst af alt – haft fornøjelsen af at hjælpe en masse fantastiske kunder og samarbejdspartnere, store som små.

Det har været 3 år med fart på – og der har været dage, hvor røven har hængt lidt mere i vandskorpen end hvad komfortzonen tillader.

Vi er stadig en ung virksomhed og på trods af travlhed er én ting sikkert:
Vi går aldrig på kompromis med vores værdier, vores faglighed eller den service, vi leverer.

Tak til alle jer, der har været en del af rejsen indtil nu – vi er dybt taknemmelige for jeres tillid.

Vi glæder os til mange flere år med godt håndværk, stærke relationer og løsninger, der holder.

Seneste nyt fra KLEIN VVS

Vi har taget et stort skridt for fremtiden – vi har nemlig købt en erhvervsejendom, som fremover bliver vores faste base.

Udskiftning af vandhane

Chris har været forbi og udskifte køkkenarmatur og vandlås hos en kunde.

I denne uge bruger vi tid på at gennemgå forskellige VVS-løsninger hos Hotel Scandic i Silkeborg, som kræver renovering og fornyelse.